Længes du efter kærlighed?

Af: Annette Aggerbeck, artikel bragt i Søndag

Har du det med at hige efter kærlighed uden at få den, eller skubber du din partner væk? Spænder du ben for dig selv, når det gælder at finde en kæreste, eller kan du ikke finde ud af kærligheden i dit nuværende parforhold? Så læs med og bliv klogere på de fire kærlighedsmønstre, og hvordan du kan styrke dine muligheder for at få kærlighed.

Mange af os har et besværligt kærlighedsliv. Måske har vi svært ved at forelske os, eller vi vælger altid den forkerte. Måske er vi i et forhold, hvor vi ofte er jaloux og bliver klæbende i vores higen efter kærlighed, eller vi har svært ved nærhed og skubber vores partner væk.

Uanset om kærligheden er vanskelig, eller om du helt har opgivet at leve i et kærligt forhold, kan der gøres noget ved det. Par- og psykoterapeut Stellah Søgård (Connie Kragelund) har i 28 år arbejdet med at hjælpe par og singler til at finde ægte dyb kærlighed og har skrevet bogen Kærlighedens Vildveje.

Hun arbejder med fire kærlighedsmønstre, som også kaldes tilknytningsmønstre, hvoraf de tre giver problemer med kærligheden. Den uproblematiske kærlighed er den trygge tilknytningsform. Her flyder kærligheden frit, og man mærker den helt ind i sin knoglemarv.

Vi fødes ind i den trygge tilknytningsform. Det er svært at forestille sig en baby, der ikke kan tage imod kærlighed fra mor og far. Desværre bliver det trygge tilknytningsmønster ofte forstyrret af manglende nærvær, afvisninger, svigt og chok.

– Når mor og far ikke er til rådighed med deres nærvær eller ikke forstår at læse barnets signaler, følelser og behov, oplever barnet manglende tryghed og en eksistentiel angst for ikke at overleve, da det er prisgivet forældrene.

For at beskytte sig imod denne angst lærer barnet forskellige måder at overleve på. Det bliver måske selv afvisende over for andre eller overoptaget af andres behov.

Disse måder at organisere sig på foregår ubevidst og giver problemer senere i livet – ikke kun i forhold til partnere, men i mange andre af de relationer, vi indgår i. De tilknytningsmønstre vi får skabt i barndommen, kan heldigvis ændres, siger Connie Kragelund.

Hvor omkring 55 procent i den vestlige verden har et trygt tilknytningsmønster, har ca. 20 procent et undvigende tilknytningsmønster, ca. 15 procent et ambivalent/nervøst mønster og 5-10 procent et desorganiseret mønster.

Snapshots fra artiklen i magasinet Søndag

DEN UNDVIGENDE TILKNYTNING

Vi har sjældent kun ét tilknytningsmønster, men noget fra alle fire mønstre. Dog dominerer typisk ét af disse mønstre.

Hvis man domineres af et undvigende tilknytningsmønster, nedtoner man betydningen af sine relationer, følelser og behov, fordi man dybest set ikke tror, at kærlighed og tryghed er muligt.
Det skyldes, at man har oplevet, at der ikke var noget at hente, fordi mor eller far ikke var nærværende. De kan godt have været der fysisk, men de har ikke været åbne over for barnets signaler, følelser og behov. Typisk fordi de selv har en undvigende tilknytningsform.

– Man har lært sig at lukke af for sine følelser og er meget oppe i hovedet uden at mærke kroppen – man mærker den stort set kun, når man har hovedpine eller migræneanfald, som er almindelige plager for den med en undvigende tilknytningsform. Følelser og behov bliver anset som pjat eller som tegn på svaghed.
Man har svært ved at opbygge stærke kærlighedsbånd til andre og let ved at bryde forhold. Det kan også være svært at forelske sig, fordi man har lukket ned for at mærke sine følelser.
Man vil ikke give køb på sin selvstændighed og er bange for at blive afhængig af andre, ligesom man ikke ønsker, at nogen skal være afhængige af en. Den undvigendes motto er: Jeg klarer mig selv, fortæller Stellah Søgård (Connie Kragelund).

Fra undvigende til tryg kærlighed

Hvis du har en undvigende tilknytningsform, har du brug for at komme mere ned i kroppen og arbejde med at acceptere, at følelser ikke bare er pjat.

  • Øv dig i at mærke din krop for at blive bevidst om dine følelser og behov: Dyrk yoga, få massage og find i det hele taget måder at give din krop opmærksomhed på. Tag f.eks. et langt bad, hvor du mærker vandet på din krop. Lær dig at leve mere nærværende f.eks. ved hjælp af mindfulness, anbefaler Stellah Søgård (Connie Kragelund) og peger på, at vejen til mere kærlighed også er at arbejde med angsten fra barndommen. Her kan en psykolog eller en psykoterapeut hjælpe.

  • Man har bundet sin overlevelse i at klare sig selv og være uafhængig af andre. Selvom man ikke mærker angsten, er det godt at vide, at den er der, og at det er derfor, man lukker af. Vær nænsom over for dig selv og forsøg at tillade alle følelser at være der. Angst handler ikke om bare at tage sig sammen, siger Stellah Søgård (Connie Kragelund).

  • Arbejd også med at turde bede om hjælp. Hvis du turde eksperimentere med, at du ikke behøver at klare dig selv, hvad må din partner så godt støtte dig med? Den undvigende er ikke god til at vise omsorg ved f.eks. at huske at spørge ind til sin partner. Så hvis du selv er kæreste med en undvigende, behøver du ikke oversætte hans opførsel med, at han ikke elsker dig. Det vil den ambivalente typisk gøre.

  • Lav nogle systemer, hvor du husker at vise din partner kærlighed. Skriv f.eks. i din kalender, at du skal huske at købe blomster eller spørge til hendes dag.

  • Det kan tage lang tid at begynde at mærke sig selv, så vær tålmodig – både med dig selv som undvigende og med din kæreste, hvis han er undvigende.

DEN AMBIVALENTE/NERVØSE TILKNYTNING

Stellah Søgård (Connie Kragelund) oplever typisk, at det er dem med et ambivalent tilknytningsmønster, der opsøger hende for at få hjælp i modsætning til den undvigende, der sjældent af sig selv søger hjælp.

Den ambivalente overdriver ubevidst sine følelser og behov for at få hjælp og opmærksomhed. Som barn kunne hun ikke overskue, hvornår kærligheden var mulig. Nogle gange fik hun opmærksomhed og blev forstået, andre gange ikke.

– Man er usikker på kærligheden og længes efter den, for man har – i modsætning til den undvigende – oplevet den. Det fører til, at man bliver overoptaget af den anden og leder efter tegn, der viser, at den anden ikke elsker en.
Det kan godt være, at ens partner siger, at han elsker en i dag, men hvad med i morgen? Der er kærligheden nok væk. Den ambivalente forbinder typisk kærlighed med at længes. Savner man ikke sin partner, når han er ude og rejse, tolker man det, som at man nok ikke elsker ham, siger Stellah Søgård (Connie Kragelund).

– Man kan ikke genkende sig selv i kærligheden, så hvis man får den, har man det med at miste interessen. Man forelsker sig måske kun i mænd, der ikke vil have en, fordi de er gift eller evige ungkarle.
Den ambivalente har det med at kaste sig over kontakten med andre mennesker, så man kan opleves som krævende at være sammen med – især af en med undvigende tilknytning.

Fra ambivalent til tryg kærlighed
  • For en terapeut er den ambivalente tilknytning nemmere at arbejde med, fordi følelserne er fremme i lyset. Udfordringen er at lande de overvældende følelser og behov, så den ambivalente ikke drukner i sine følelser og behov.
  • Typisk hænger de voldsomme følelser sammen med ting, der skete tidligere i livet og ikke den aktuelle situation. Så det gælder om at få flyttet sit fokus op i hovedet, så man evner at se klart og have overblik.
  • Bevar overblikket ved at lave en groundingøvelse for at bevare jordforbindelsen. Stå f.eks. op og mærk fødderne i gulvet, mens du trækker vejret dybt ned i maven, anbefaler Stellah Søgård (Connie Kragelund).
  • Den ambivalente er overdrevent optaget af sin partner, så det er vigtigt at få fokus hjem til sig selv: Hvad har man egentlig selv brug for?
  • Og så handler det om at gå fra at være optaget af at kigge efter tegn på, at ens partner ikke elsker en til at se på, hvad der er af kærlighed, tryghed og venlighed i ens liv.
  • Den ambivalente giver ofte for at få. Så når hun sender en sød sms til sin kæreste med et undvigende tilknytningsmønster, der ikke svarer lige med det samme, kan hele hendes liv gå i stå, mens hun venter på svar. Gør dig derfor klart, hvorfor du giver – sender du en sms for at få søde ord igen, eller er det ok, uanset han svarer eller ej?

DEN DESORGANISEREDE TILKNYTNING

Dramaer og fortvivlelse omkring kærligheden er en del af den desorganiseredes hverdag. Her er to overlevelsesfunktioner i gang samtidig: behovet for tilknytning og behovet for beskyttelse, men de er modsatrettede behov.

– Man har som barn oplevet, at tilknytningspersonerne var kilde til utryghed, fordi de har signaleret: Kom her og bliv væk! Måske fordi en eller begge forældre var alkoholikere eller psykisk syge, voldsomme eller utilregnelige over for hinanden, barnet eller dets søskende.
Den desorganiserede søger ihærdigt kærligheden og trygheden og er samtidig skræmt af den. Det betyder, at man typisk vil række ud efter kærligheden, så bliver man skræmt og trækker sig fra sin partner eller angriber verbalt, måske endda fysisk. Når der igen er afstand, falder man til ro, og så er man klar til at række ud efter kærligheden igen og sådan gentager mønstret sig.
Man har svært ved at være til stede i nuet og mærke både sine egne og andres grænser.

Fra desorganiserede til tryg kærlighed

Hvis du har en undvigende tilknytningsform, har du brug for at komme mere ned i kroppen og arbejde med at acceptere, at følelser ikke bare er pjat.

  • Det bedste en desorganiseret kan gøre er at søge terapi for at hele fortidens traumer.

  • Se på dine grænser og tag dem alvorligt er også Stellah Søgård (Connie Kragelund)s råd. Nogle kan godt mærke deres grænser, men tror ikke, at det er i orden at have dem. Her kan det være en god idé at tjekke med veninder, om den grænse, man har, lyder som en fair grænse.

  • Se på dine relationer – er der nogen, der overskrider dine grænser? Du vil sikkert opleve, at der er nogen, der fører magtkampe, for du befinder dig ofte i forhold, hvor den ene er overhund og den anden underhund.

  • Hvis din familie opfører sig grænseoverskridende, kan du overveje, om du behøver være sammen med dem en hel weekend. Måske kan du nøjes med at se dem et par timer ad gangen.

  • Vær nænsom over for dig selv. Når nu du er dramaqueen og er klar over, at det er fortiden, der løber af med dig, når du overvældes af følelser, hvad kunne så være det bedste, du kan gøre?

  • Accepter, at det er sådan, du har det lige nu, siger Stellah Søgård (Connie Kragelund). Du kan herfra arbejde på at hele dit mønster.

Gode råd

  • Lær dig selv og din partner at kende. Når du er klar over, at ingen af jer har jeres kærlighedsmønster for at genere den anden, og at det dybest set ikke har noget med den anden at gøre, er det lettere at bære over med hinanden.
  • Vid at du fra naturens side er designet med den trygge tilknytningsform, så kærlighed er ikke noget, du skal lære, men noget du skal genopdyrke.
  • Husk at vi ikke er vores kærlighedsmønstre, de er tillærte og kan derfor ændres.
  • Din tilknytningsform er ubevidst, og selvom du erkender den, er det ikke altid nok til at ændre den, fordi du er styret af gamle overlevelsesmekanismer, der befinder sig på det instinktive niveau og går dybere end følelserne. Derfor kan terapi være en god hjælp.

Øvelse: Tænd din kærlighed

Du kan – uanset hvilket kærlighedsmønster du har – genoptræne din trygge tilknytning til andre mennesker. Genvejen til den trygge tilknytningsform er at fokusere på de stabile, trygge og vedvarende relationer, der har været i dit liv. Ved at fokusere på det, der allerede er i orden, kan det få mulighed for at vokse. Prøv denne øvelse – jo flere gange du laver øvelsen desto bedre.

  1. Sæt dig et sted, hvor du kan være uforstyrret. Luk øjnene og træk vejret langsomt og dybt tre gange.
  2. Tænk på en person, som du kan eller har kunnet regne med – en, du har haft et positivt forhold til i kortere eller længere tid. Det kan f.eks. være din bedstemor, en nabo, en veninde eller hendes mor, en lærer, et kæledyr eller Gud hvis du er troende. Det behøver ikke være en, der er levende.
  3. Mærk det positive i forhold til den, du tænker på. Måske har der også været noget negativt i jeres forhold, men vælg at fokusere på det, der var godt – kærlighed, nærhed, varme, støtte, forståelse osv.
  4. Giv dig selv lov og tid til at mærke stemningen, du oplever.
  5. Mærk fornemmelser i kroppen – typisk varme, ro, tyngde, afslapning, lethed, plads, glæde, piblen, sitren. Det kan dog også være anspændthed og følelser af sorg, savn, længsel, tristhed eller vrede. Tillad alle fornemmelser og følelser og giv dem så meget kærlighed, omsorg eller varme, du kan. Alle dine følelser er ok, de må gerne være der.
  6. Spørg herefter dig selv: hvordan er det at være mig lige nu?
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *